Få psykiatrisk udredning og behandling I Nykøbing Sjælland, Lyngby eller Aalborg
Hvis du starter i udredning eller behandling hos Skovhus Privathospital vil du blive tilknyttet en psykiater, som vil følge dig gennem hele dit forløb. Hvilken psykiater og hvilken afdeling, du bliver tilknyttet afgøres primært ud fra, hvor du er fra i landet, men kommer også an på hvilken alder du har.
For at komme i udredning eller behandling på Skovhus Privathospitals hovedafdeling eller en af vores klinikker i Lyngby og Aalborg, skal du kontakte vores hovedafdeling.
Hvem kan du møde på hovedafdelingen?
Når du ankommer til hovedafdelingen i Nykøbing Sjælland, er vores receptionist den første du møder. Det er også hende du taler med, når du ringer til Skovhus Privathospital. Hun kan svare på de fleste spørgsmål, du måtte have, og hun er også den, der hjælper dig eller din pårørende i gang med et forløb hos os.
I hovedafdelingen sidder der både psykiatere og psykologer med speciale i voksenpsykiatri. Det vil derfor være muligt for dig, som er over 18 år at komme i udredning og/eller behandling her. På hovedafdelingen tager vi imod både privatbetalende patienter, men også dig der er blevet henvist fra det offentlige eller gennem din forsikring.
Læs mere om priser og muligheder for betaling her.
På hovedafdelingen sidder også vores øvrige administrative personale, som både omfatter sagsbehandlere, lægesekretærer og kvalitets- og udviklingspersonale, som alle med hver deres faglighed og opgaver bidrager til en høj professionel standard i alle vores forløb og processer.
Find os her
Annebergparken 14
4500 Nykøbing Sjælland
Praktisk information om hovedafdelingen:
- Bemandet reception: Ja
- Parkeringsforhold: Pladser uden tidsbegrænsning foran indgangen
- Kørestolsvenligt: Ja
- Offentlig transport: 30 minutters gang fra Nyled station
Psykoedukation
På hovedafdelingen i Nykøbing Sjælland tilbyder vi psykoedukation i grupper, som er til dig, der for nyligt er har fået en diagnose indenfor autismespektrumforstyrrelse eller opmærksomhedsforstyrrelse. Her vil en psykiater undervise dig og din(e) pårørende i den pågældende diagnose, behandlingen og strategier til at håndtere den nye situation.
