Oversigt over diagnoser

At kortlægge mental sundhed og sygdom hos den enkelte er vanskeligt, bl.a. fordi der er mange symptomer på psykiatriske diagnoser der befinder sig i et gråzone-område. Koncentrationsbesvær er f.eks. ikke ensbetydende med at man er ramt af ADHD, men kan være et symptom på det. Eller hvis man i en periode er træt og trist, betyder det så at man er ramt af depression, eller er man ”bare” lidt ved siden af sig selv? Der er ikke et tydeligt klart svar i alle tilfælde, men overordnet kan man sige at der er tale om psykisk sygdom, når ens evne til at fungere og leve er tydeligt påvirket. Når symptomerne giver tydeligt nedsat funktion, psykisk, fysisk eller socialt.

Her på siden finder du en oversigt over de diagnoser vi hyppigst udreder for og/eller behandler. Du kan læse en kort beskrivelse af kendetegn ved diagnosen og hvordan den kan komme til udtryk. Listen er ikke udtømmende. Der kan godt forekomme flere eller andre symptomer på en diagnose, ligesom man godt kan kende til nogle af de beskrevne udfordringer, uden at det betyder at man kan diagnosticeres med f.eks. ADHD. Det vil altid være nødvendigt med en udredning for at kunne drage konklusioner af denne karakter. Hvis du vil læse mere om psykiatriske diagnoser henviser vi til at du f.eks. læser på www.sundhed.dk.
Hvis der er en psykisk lidelse som du ikke finder på denne liste, er det ikke ensbetydende med at vi ikke behandler den. Du kan altid kontakte os for at høre nærmere.

Diagnoseliste

ADHD

ADHD er en forkortelse for Attention Deficiti/Hyperactivity Disorder, og er navnet på en udviklingsforstyrrelse der typisk har symptomer som: opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsstyring. Dog kan symptomerne og de vanskeligheder der kan følge med diagnosen hos både børn og voksne, variere meget. Det er for eksempel ikke alle med ADHD der oplever hyperaktivitet. Nogle kan derimod opleve initiativvanskeligheder, uopmærksomhed og besvær med at komme i gang med aktiviteter.
For nogle voksne med ADHD, viser symptomerne sig således:

En rastløshed og manglende evne til at slappe af
Har svært ved at holde opmærksomheden og koncentrationen
Bliver let distraheret
Virker glemsom
Har svært ved at organisere tid
Har humørsvingninger og et hidsigt temperament
Er følsom overfor stress og har en lav frustrationsterskel
Kan ikke planlægge og organisere
Taler og handler uden tanke for konsekvenser

Blandt mennesker der oplever motorisk hyperaktivitet i barndommen, oplever en del at denne erstattes af en indre rastløshed i voksenlivet. ADHD hos voksne kan af og til være en usynlig lidelse, fordi symptomerne ofte skjuler sig bag problemer med relationer, struktur, humørsvingninger, misbrug, arbejdsrelaterede forhold eller andre psykologiske problemer.

Angst

Angst er en ubehagelig følelse af, at der er fare på færde. Hvis angsten, eller bekymringerne, er så stærke at de forstyrrer livet kan det være tegn på en angstlidelse.

Nogle symptomer på angst kan være rysten, uro i kroppen, hjertebanken, trykken for brystet, åndenød, svedudbrud og svimmelhed. Man kan være angst mere eller mindre hele tiden, i forbindelse med bestemte situationer, og man kan få angst som anfald, tilsyneladende uden grund. Angst kan også være en del af andre psykiske problematikker, f.eks. depression eller skizofreni.

I dag skelnes blandt andet mellem følgende former for angst:

Socialfobi er angsten for at føle sig observeret eller kritiseret, hvis man spiser sammen med andre, siger noget, når man er flere sammen eller går ud med en ny kæreste.
Panikangst er anfald af angst, som er så uudholdelige, at man forsøger at undgå situationer, hvor man tidligere har haft panikanfald.
Generaliseret angst er en situation præget af konstant angst hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne.
Blandet angst – depressionstilstand. En blanding af angst og depression i så høj en grad, at der er tale om en sygdom, men ikke så udtalt, at man har en angsttilstand eller en depression.

Autismespektrumsforstyrrelser

Autismespektrumsforstyrrelser (ASF) en samlet betegnelse for en række udviklingsforstyrrelse, der blandt andet kommer til udtryk som en gennemgribende anderledes måde at sanse, forstå og begå sig i verden på. Mennesker med ASF kan have svært ved’at spille sammen’ med andre, og det kan påvirke evnen til at kommunikere socialt. Man kan også opleve meget emnemæssigt snævre interesser eller behov for gentagne eller rutineprægede aktiviteter.

Autismespektrumsforstyrrelser inkluderer følgende tilstande:

Infantil autisme
Atypisk autisme
Aspergers syndrom
Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse

Nyere forskning viser dog, at det er mere meningsfuldt at se på ovennævnte tilstande som et sammenhængende spektrum.

Bipolar lidelse

Ved bipolar lidelse har man maniske og depressive perioder – også kaldet manio-depressiv sygdom. De to tilstande kan beskrives som to mentale yderpunkter og det er deraf navnet på lidelsen kommer. Bipolar betyder nemlig ”mellem to poler”. Det varierer fra person til person, hvor hyppigt sådanne episoder forekommer, og kan yderligere påvirkes af om personen modtager behandling eller ej.

I de maniske perioder kan man opleve følgende symptomer:

Opstemthed eller vrede/irritation
Svær uro
Hyperaktivitet
Ukoncentreret
At mangle situationsfornemmelse
Ukritisk og uansvarlig adfærd
Ude af stand til at gennemføre sine planer
Øget seksualdrift
Nedsat søvnbehov
Præget af at komme til at begå handlinger, som man fortryder, når manien er overstået

I de depressive perioder kan man opleve følgende symptomer:

Depression

Depression kan vise sig ved, at man vedvarende er nedtrykt og oplever nedsat lyst, interesse og energi, og at man er mere træt end normalt. Herudover kan symptomer på depression bl.a. være nedsat selvtillid, skyldfølelse, koncentrationsbesvær, ændring i appetit eller vægt.

Der skelnes mellem forskellige forløb af depression:

Depressiv enkeltepisode
Periodiske depressioner
Kronisk depression

En depressiv enkeltepisode er en depression, som går over og i de fleste tilfælde ikke kommer igen.
Periodiske depressioner er tilbagevendende depressioner, hvor en depression kan komme igen efter en periode, hvor du har følt dig rask. I enkelte tilfælde kan den ene depression gå direkte over i den næste uden tydelige perioder, hvor du er rask. Her kan der i sjældne tilfælde blive tale om en kronisk depression.

Misbrugslidelser

Misbrugslidelser hører ifølge diagnosesystemet hjemme i gruppen af ”psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af psykoaktive stoffer”.
Psykoaktive stoffer er stimulerende, euforiserende og beroligende stoffer af forskellig art.

Fælles for dem alle er, at de ved misbrug, kan give alvorlige skader på både psyke og legeme. Et andet fællestræk er, at de i vid udstrækning kan være vanedannende og afhængighedsskabende.

OCD

OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og handlinger .

Tvangstanker kan være kendetegnet ved ideer, tankebilleder eller indskydelser, der dukker op i bevidstheden igen og igen på en ensartet måde. Tankerne er ofte meget generende og uhyre svære at modarbejde.

Tvangshandlinger kan beskrives som tilbagevendende handlinger, der udføres efter bestemte mønstre, ofte for at undgå en eller anden frygtet begivenhed og ofte foranlediget af tvangstanker. Nogle har udelukkende tvangstanker, andre næsten ‘kun’ ritualer. Men oftest er det en kombination af begge dele.

Personlighedsforstyrrelse

Personlighedsforstyrrelse er en udtalt forstyrrelse af personligheden der kan have symptomer som manglende nuancer, utilpassethed og uhensigtsmæssig adfærd, der går ud over personen selv og/eller skaber vanskeligheder i forhold til omgivelserne. Mennesker med personlighedsforstyrrelser, kan opleve andre psykiske følgevirkninger som depression, angst, misbrug, selvmordstanker og -handlinger.
De kan også opleve sociale følgevirkninger som ustabile relationer og problemer med at begå sig f.eks. på arbejdspladser og uddannelsessteder.

Psykose

En psykose er en alvorlig psykisk sygdom, som viser sig ved, at en person periodisk eller vedvarende er ude af stand til at skelne mellem fantasilivet og virkeligheden, hvorved realitetsopfattelsen skades. Psykotiske tankegange kan være uforståelige eller kun svært forståelige for andre.

Psykoser kan være forbigående således, at personen har en normal funktion i perioderne imellem de psykotiske sygdomsudbrud, eller være kroniske, og altså vare ved i årevis. En psykose kan opstå pludseligt eller komme gradvist. Typiske symptomer på en psykose kan være hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser, humørændringer og manglende sygdomsindsigt. Selvom symptomerne varierer fra individ til individ, har de dog den påvirkning tilfælles, at de skaber et forvrænget billede af virkeligheden, og derved en manglende evne til at skelne mellem fantasi og virkelighed.

PTSD

PTSD er en forkortelse for Post-Traumatic Stress Disorder, og beskriver en tilstand, der opstår som en forsinket eller forlænget reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter.

Typiske oplever mennesker med PTSD tilbagevendende episoder med genoplevelse af traumet. Det kan være i form af påtrængende erindringer, drømme eller mareridt og symptomer i form af svækket følsomhed, emotionel afstumpning, tilbagetrækning fra andre, glædesløshed, tristhed, irritabilitet, søvnforstyrrelser, angst og selvmordstanker.

PTSD kan forekomme med følgelidelser som angst, depression og/eller misbrug.

Skizofreni

Skizofrene sindslidelser kendetegnes almindeligvis ved omfattende og karakteristiske ændringer af tænkning, sansning og følelsesliv. Skizofreni kan udvikle sig langsomt og opstå akut. Hvis det udvikler sig langsomt kan det opleves at en person langsomt trækker sig socialt, kan miste interesse for ting som arbejde, uddannelse, almindelige gøremål og personlig hygiejne.

Symptomer på skizofreni kan være søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær og forandringer i følelseslivet, vrangforestillinger, hallucinationer og forstyrret sprog. Skizofreni kan forekomme med misbrug som følgelidelse.

Symptomerne ved skizofreni varierer meget fra menneske til menneske. Hos den enkelte varierer de over tid. Nogle har mange, kraftige og vedvarende symptomer, mens andre har få og svage symptomer. Nogle personer er i kortere eller længere perioder helt eller næsten uden symptomer. Det er også muligt at blive rask efter en eller flere psykotiske episoder, hvor der ikke er tilbagefald.